Ecodesign direktivet

ErP2013 og 2015: Lever du op til kravene?

Omkring 50 procent af ventilatorerne på markedet lever ikke op til kravene i EUs forordninger ErP2013 og ErP2015 også kaldet Ecodesigndirektivet og må ikke længere sælges på det europæiske marked.

Torben Lintrup KirkholtAf Torben Lintrup Kirkholt, adm. dir. ebmpapst.
Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med mindst 20 procent i 2020. Dette forhold har medført en del aktiviteter lovgivningsmæssigt fra EU under det såkaldte EuP (Energy using Products) program. Ved at indfase effektivitetskrav til forskellige produkter i EU over en 6-årig periode er målet at opnå energibesparelser på mere 100 Milliarder Euro årligt.

Planen omfatter mere end 75 aktionsområder, herunder kopimaskiner, lys, varmeanlæg etc. På ventilatorområdet er der blevet vedtaget et direktiv 2009/125/EF, forordning 327/2011, som er en to-trins plan med strenge krav, der træder i kraft henholdsvis 1. januar 2013 og 1. januar 2015. Formålet er at udelukke de mest energiforbrugende ventilatorer fra det europæiske marked og sætte en ny dagsorden for ventilatorproducenter. Der ligger også EU arbejder, der rækker ud over 2015, så kravene vil formentlig blive øget igen også efter de to første implementeringer. Eksempelvis kan det forordningen også komme til at gælde for ventilatorer med effektoptag under 125 W.

Forordningen træder som sagt i kraft den 1. januar 2013, og med de nye regler anslår min koncern ebmpapst, at omkring 30 procent af ventilatorerne på markedet ikke længere lever op til kravene.  I forordningens anden fase, der træder i kraft om 2 år, er det tæt på halvdelen af de ventilatorer, der markedsføres i dag, der ikke længere må sælges på det europæiske marked.

Krav til virkningsgrad og dokumentation
EU-forordningen gælder alle elektrisk drevne ventilatorer med en indgangseffekt mellem 125 W og 500 kW, dog med nogle få undtagelser, såsom høj og lav-temperaturventilatorer, med medie-temperaturer på hhvis over 100 °C og under -40 °C, samt ventilatorer med elmotorer for drift ved spændinger over 1000 VAC eller 1500 VDC. Atex-ventilatorer og ventilatorer, der arbejder med giftige, høj-korrosive og abrasive medier er også undtaget.

For alle andre ventilatorer er der krav til både virkningsgrad og til dokumentation samt tilvejebringelse af dokumentation. Målemetoden skal være en almen anerkendt måleteknik og reproducérbar eksempelvis som beskrevet i ISO5801. Data fra målingen skal stå på ventilatoren og være tilgængeligt på internettet.

Nedenfor ses et eksempel på de data, ebmpapst påfører deres ventilatorer. Data i den grønne boks er de, som vedrører kravene fra forordningen.

ErP labeldata

Det skal angives, om ventilatoren er målt med en tilkoblet elektronisk styring (VSD – Variable speed drive). Såfremt der er en sådan tilkoblet, skal ventilatorens effektforbrug måles ved styringens tilslutning til elnettet. Det er her også væsentlig at forstå, at elektroniske styringers effektoptag ikke kan måles simpelt med eksempelvis et tangamperemeter, men at dette kræver en egentlig netanalysator.

Krav til målemetode
Der er forskellige krav til, hvordan ventilatorer skal måles.  Der opstilles 4 forskellige målekategorier: A, B, C og D:

A: Frit indløb og udblæsning (det er sådan ebmpapst måler)
B: Frit indløb og kanal på udblæsning
C: Kanal på indløb og fri udblæsning
D: Kanal på indløb og udblæsning

Endvidere er der i forordningen angivet to virkningsgradsklasser (Efficiency Grade N), som skal overholdes – en for henholdsvis 2013 og 2015.
Man skal her huske på, at kun effektoptaget P ved den maksimalt opnåelige effektivitet er relevant for målingen. Dette vil sjældent være arbejdspunktet hos slutbrugeren.

ErP 2013 N klasser

Her ses et eksempel på en måling, der viser, at ventilatoren ikke kan sælges på det europæiske marked efter 2015:

ErP 2013 kurve 2

Tillykke, du er nu ventilatorproducent

En ventilator defineres i forordningen som sammenbygning af en indløbstragt, en impeller og en motor. Den der sammenbygger disse tre komponenter er defineret som ventilatorproducent, og det påhviler vedkommende at opfylde forordningens krav til virkningsgrad og dokumentation heraf.

ErP 2013 definition på ventilator

På illustrationen kan det ses, at den færdige ventilator skal CE-mærkes, og at der skal anvendes en CE-mærket motor, idet der også gælder ErP krav til denne (forordning 640/2009).

Disse krav kan udgøre en problematik for nogle ventilatorproducenter. Det gælder især for producenter, der selv sammensætter deres ventilatorer af forskellige dele, f.eks. motor og impeller, og også producenter der bygger enkelte ventilatorer til specielle formål. Indtil nu har praksis ofte været at tage data fra komponent-producenternes målinger eller software for derefter at kalkulere en ydelse og funktionalitet for den ventilator, man har sammensat. Efter de nye regler regnes en sammenbygget ventilator for et helt nyt produkt, og ventilatorens virkningsgrad skal nu måles og dokumenteres, før den kan blive CE-mærket og solgt lovligt på det europæiske marked.

Idet der med forordningens ikrafttræden er sat en definition op for, hvem der er ventilatorproducenter, og der derfor vil være nogle af disse, der ikke har de nødvendige målefaciliteter til rådighed, udgør forordningen en udfordring for disses fortsatte produktion, både funktionelt og økonomisk: At opbygge en egentlig målefacilitet vil ofte ikke være muligt, og at betale for målingerne vil være en belastning for konkurrenceevnen. For at give en ide om beløbsstørrelser anser vi hos ebmpapst en pris på ca. 4,5 mill. DKK for at opbygge en målefacilitet iht. ISO5801 for de ventilatorstørrelser vi producerer, for korrekt. Endvidere ved vi, at en måling tager mellem 5 og 10 timer. En måletime koster ca. 1200 DKK.

Gælder også ved energirenovering
Noget lignende gør sig gældende ved energirenovering af ventilationsanlæg. Det er en meget brugt fremgangsmåde, at man kun skifter enkelte dele i et anlæg for at opnå højere virkningsgrad, men i det øjeblik man ændrer på en ventilator i et eksisterende anlæg, f.eks. udskifter en motor eller ændrer en impeller, så skal den pågældende ventilator måles og godkendes efter forordningen – i en korrekt målefacilitet! Det finder man sjældent klods op ad det ventilationsanlæg, man renoverer, og forordningen vil derfor også have en effekt på dette markedssegment og ændre og ensrette den fremgangsmåde, man kan anvende, når man renoverer og ombygger.

Mht. boksventilatorer og tagventilatorer er forordningen lidt i en gråzone mht. om det omfatter disse eller ej.  EVIA, European Ventilation Industry Association har på forespørgsel af EU-kommissionen anbefalet at boks- og tagventilatorer udelades fra den nuværende definition på ventilatorer. Der skal så senere udarbejdes et sæt regler mht. virkningsgrad specifikt for disse produktgrupper. Imidlertid skal ventilatoren der anvendes i en boks- eller tagventilator stadigvæk overholde kravene, blot ikke det færdige produkt. Kravene gælder selvfølgelig også for de ventilatorer der integreres i andre applikationer.

Men forordningen udgør ikke kun problemer for producenterne – der er også fordele. Idet Danmarks producenter grundet eksisterende lovgivning omkring ventilation og bygningsreglementer er blandt de i Europa, som laver de meste effektive ventilatorer og aggregater, åbnes der med forordningen mulighed for en større eksport til EU-lande, idet produkter med dårlig virkningsgrad nu ikke kan importeres, produceres og sælges på det Europæiske marked. Idet der også mht. en ventilators virkningsgrad er en sammenhæng med pris, vil det også tilgodese producenter fra lande med højere produktionsomkostninger. Det vil skabe mere råderum til de europæiske producenter, at de billigste og dårligste importerede ventilatorer holdes ude af markedet.

ebmpapst Denmark