Det er god økonomi at bygge om frem for at købe nyt. Det er realiteten på bostedet Lindegårdshusene i Roskilde, hvor nye ebmpapst-ventilatorer i det eksisterende anlæg forbedrer indeklimaet betydeligt og samtidig skærer 50 % af elforbruget. Investeringen er tjent hjem på to år.

Det tog kun 3 dage for Frank Hansens firma Energi & Miljøteknik at optimere de 11 ventilationsanlæg på Lindegårdshusene. Anlæggene var for nye til at blive skrottet, men kørte med forældet og energikrævende ventilatorteknik.

I hvert anlæg sad der 2 remtrukne blæsere og tilhørende AC-motorer. De blev pillet ud og erstattet af nye bagudkrummede Radialventilatorer med ECi motorer fra ebmpapst.

ECi motoren udgør et teknologisk kvantespring i forhold til de traditionelle AC-motorer til ventilatorer. ECi-motoren har permanentmagneter, der sikrer en meget høj virkningsgrad, og i en ECi-ventilator er vinge og motor sammenbygget og tilpasset hinanden, hvilket øger den samlede performance yderligere.

ECi motoren har desuden indbygget styring, så der kun tilføres den nødvendige energi i forhold til omdrejningstal og arbejdsopgave. Styringen overflødiggør en frekvensomformer: ECi motoren kan reguleres fra 0 til 100 procent med en 0-10VDC spænding.

Lodret op på væggen
Det har også indflydelse på effekt og pris for renoveringen, hvordan ventilatoren installeres i anlægget. Den traditionelle måde at montere en ventilator på, er at bygge en fod, som den kan stå på, men Energi & Miljøteknik anvender en langt enklere og billigere metode:

– Vi monterer ventilatoren på en plade, der kan skrues fast til den ene væg i anlægget, og det er der flere fordele ved: Materialerne til ophænget er langt billigere end en specialfremstillet fod, og anlæggene med ophængte ventilatorer er også langt lettere at servicere og rengøre, fortæller Frank Hansen fra Energi & Miljøteknik.

Beregningerne holdt stik
Frank Hansen havde inden udskiftningen af ventilatorerne beregnet besparelsen på et af husene på Lindegården. Efter udskiftningen blev forbruget målt på samme hus, og den faktiske besparelse afveg kun med 3 kWh pr. år – til den gode side!

Med besparelsen på 50% er investeringen i Lindegårdshusenes ventilationssystem tjent hjem igen efter to år, og derefter bliver der igen råd til nye investeringer – til gavn for både beboerne og miljøet.

 

Læs også:

Kontrolfreak bag miljørigtige investeringer

Lindegårdshusenes driftsleder Jackie Nielsen har sparet en million kroner de sidste 10 år ved at have fokus på energirigtig drift.

Læs mere

 


 

Besparelse pr. år

  • Energiforbrug: 192.720 kWh
  • 1,42 kr./ kWh: 273.662 kr.
  • Tilbagebetalingstid: 2 år
case

Case Study

Bostedet Lindegårdshusene halverer energiforbruget med nye ventilatorer i de gamle anlæg.

Download PDF
Bostedet Lindegårdshusene sparer 50% på elforbruget.