iQ i Dagli’Brugsen i Ørslev

Besparelser i Dagli'Brugsen i Ørslev

I Dagli’ Brugsen i Ørslev har medarbejderne grund til at bære deres Smiley uden på tøjet. Jensen Køleteknik har været på besøg og installeret energibesparende ventilatormotorer både i butikken og på lageret, og det samlede elforbrug er faldet med cirka 15 procent. Investeringen er tjent hjem på under 2 år.

Hvad der er sparet er tjent. I Dagli’ Brugsen i Ørslev syd for Ringsted har brugsuddeler Margit Bay investeret i energibesparende ventilator-motorer fra ebmpapst både i kølemøblerne i butikken og på køl- og frostrum på lageret, og de penge er godt givet ud. Besparelsen pr. år er minimum 6.908 kWh – eller 9.809 kr. ved en elpris på 1,42 kr. pr. kWh. Dertil kommer en besparelse på mindst 2000 kWh årligt i reduceret kølebehov i butikken.

– Vi små dagligvareforretninger ude på landet er jo rimelig pressede økonomisk, så vi må spare, hvor vi kan. Og det er jo helt oplagt at spare på energien – det er dejligt at jeg allerede fra dag ét kunne se, at elmåleren kører langsommere, fortæller Margit Bay begejstret.

Energibesparende iQ-motorer
Der er skiftet i alt 36 ventilator-motorer: 22 i frost- og kølemøbler i butikken og 14 i frost- og kølerum på lageret. Udskiftningen tog kun et par dage fra den første køledisk var tømt og klar til operationen og til alle varer igen var på plads både i butikken og på lageret.Før udskiftningen sad der ventilatorer med Q-motorer overalt i anlæggene – ligesom der gør i de fleste andre dagligvareforretninger i Danmark.

Q-motorer er utrolig udbredt, fordi det er gammel og meget billig teknologi.Men det er dyrt at gå efter de billige Q-motorer, der har en meget kort levetid på typisk 2-3 år – mod iQ-motorens 10-15 års levetid. Det skyldes Q-motorens store energitab, der bliver til varme i motoren.

Nu er der skiftet til energibesparende iQ-motorer overalt. Den har samme dimensioner som den gamle Q-model, og derfor er det enkelt og hurtigt at skifte den ene ud med den anden. Men man skal ikke lade sig narre af iQ-motorens diskrete ydre, for indvendig er der teknologi i en helt anden klasse end i Q-modellen. iQ er en intelligent motor, der tilpasser energiforbruget efter opgaven, så der ikke går noget til spilde. Og det kan aflæses direkte på elmåleren.

daglibrugsen iQ i køledisken
Måling af energiforbruget før og efter udskiftning til iQ-motorer.

Fra Q til iQ

For at få 6 watt ud på akslen skal iQ-motoren tilføres 7,5 watt fra nettet.

For at få 6 watt ud på akslen skal Q-motoren tilføres ca. 31 watt fra nettet.

Der kan være op til 70% at spare ved at skifte fra traditionelle Q-motorer til nye iQ-moterer.

Læs mere om iQ-motorer

Besparelse pr. år

Energiforbrug: 6.908 kWh

ebmpapst er ekspert i energirenovering af eksisterende ventilationsanlæg.
Se vores cases

ebmpapst case Dagli'BrugenCase Study

Dagli’Brugsen i Ørslev sparer 15% med nye iQ-motorer i kølediske og frostrum.

Download pdf